top of page

   WHO AM I   

De tre hurtige

Hvem er jeg?

Hvad vil jeg som journalist?

Kontakt mig?

Egentlig er jeg vokset op på Vestegnen, men nu bor jeg i København K og studerer i Roskilde. Faktisk er jeg også halv bornholmer fra min mors side - og min far er jyde.

Mit navn er Ida Andersen, jeg er 25 år - og er en af de 133.468, der spiller håndbold i Danmark (ifølge DHF).
 

Jeg har de seneste par år arbejdet på dr.dk som webassistent, hvor jeg har fået lov til at opleve, hvad det vil sige at være en del af en redaktion, hvor der altid er fart på.

 

På vejen til praktiksøgningen har jeg nået at stifte bekendtskab med blandet andet Zentropa og Eventyrteateret - ja, der var engang, at drømmen hed en spillefilm med Jim Carrey.

Senere nåede jeg også et smut forbi DR Sporten og P3, hvor den stod på alt fra radioreportage til interview af landstræner Morten Olsen. Til sidst nåede jeg på falderebet forbi Politiken, hvor jeg fik lov til at skrive historier helt på egen hånd.

Trods forskelligheden af mine erfaringer har alle disse oplevelser kun gjort mig mere sikker i min sag. Jeg brænder for journalistik, også når det handler om kattehistorier, hvem der skal spille på næste års Roskilde Festival, dække det intense El Clásico eller hvem der bliver den næste skatteminister?

 

Som barn var en af mine helt store glæder at lave PowerPoint til mine forældre.

Ja, det lyder nørdet - det var det nok også. Men med en far i IT-branchen var interessen for teknologiens mange kommunikative muligheder i mit DNA. Interessen er der stadigvæk, og det er ønsket om at udtrykke sig på forskellige platforme også.

For alle platforme kan noget. Hvad enten det gælder de varme genkendelige stemmer i radioen, den kliniske og toneangivende tv-avis, den traditionsrige knirkende avis eller de korte og fattede nyheder på nettet, der florerer døgnet rundt.

Jeg drømmer om at blive pratikant et sted, hvor der arbejdes med alt fra de store spørgsmål i livet og helt ned til, hvad der er bedst at give børnene med i madkassen.

 

Et sted hvor forskellighed er en styrke, og hvor man kan møde mennesker, der gør en klogere. Et sted hvor der kæmpes for de originale ideer, og hvor der kun forventes det bedste.

Men mest af alt, så ønsker jeg at blive udfordret, for det er min erfaring, at det er sådan, man bliver en bedre journalist.

Du kan sende mig en besked direkte under fanen kontakt eller på en af nedenstående muligheder.

- Telefon: 51 89 51 50

 

- Mail: idaande@ruc.dk eller idan@dr.dk.

- Linkedin profil: Her

Under fanerne PORTFOLIOCV og ANBEFALINGER, kan du blandt andet se, hvad jeg tidligere har lavet på dr.dk, DR Sporten, P3 og Politiken, samt hvilke anbefalinger, jeg har fået med på vejen.

Hjemmesiden i en PDF?

Hvis du ønsker min hjemmeside i en samlet PDF, kan du klikke på knappen herunder.

bottom of page